HAR DU SVÆRT VED AT SLANKE DIG EFFEKTIVT OG DØJER DU MED LAV ENERGI?
Mange har udfordringer med lavt stofskifte og det kan bl.a. skyldes, at den "benzin" de hælder på tanken, ikke er næringsholdig nok. Med andre ord, din mad bør være mere sund og naturlig, for at der er nok næringsstoffer, til at dække dine cellers behov.
En celles stofskifte og energiomsætning afhænger af flere ting, bl.a. kvaliteten og mængden af ilt, næring og væske som du indtager i din hverdag.
Langvarig stress og hormonelt ubalancer kan også være med til at sætte dine cellers stofskifte ned, i forsøg på overlevelse, men der er en masse ting du selv kan gøre, for at få dit stofskifte til at komme i balance.
E bogen her, er en inspiration til dig, der døjer med lavt stofskifte, lav energi eller har svært ved at slanke dig naturligt. Kostplanen sætter dig grundigt ind i, hvad du må spise, og hvad du bør undgå.
Det er vigtigt at følge dette, når det handler om at booste dit stofskifte på en naturlig måde. Kostplanen er meget grøn fordi det er den allerbedste næring, du kan gøde dine celler med og derved stille og roligt få dine cellers energiproduktion i vejret, på en god måde.
NB: Tager du medicin for lavt stofskifte, skal du rådgive dig med en læge, inden du selv evt. begynder at regulere dette.
Af Lene Hansson, kostvejleder
Jeg har gennem mange år arbejdet som kostvejleder og mødt et stort antal kvinder i min klinik, der kæmper med lavt stofskifte, udtalt træthed og en vægt, der sidder fast – ofte på trods af, at de “gør alt det rigtige”.
Mange af de kvinder, der kommer til mig, har fået konstateret lavt stofskifte hos deres læge og er i behandling med stofskiftemedicin. Fælles for dem er, at de sjældent – eller aldrig – er blevet fortalt, at der også kan være andre vigtige veje at støtte kroppen ad. Herunder kostens, fordøjelsens og livsstilens betydning for hormonbalance og stofskifte.
For nogle kvinder vil den bedste løsning være en kombination af kostændringer og medicinsk behandling. For andre kan kroppen med tiden komme så meget i balance, at medicinen – i samråd med lægen og på baggrund af blodprøver – kan reduceres eller i enkelte tilfælde helt udfases. Det er altid en individuel proces og skal ske ansvarligt og fagligt forsvarligt.
I mit arbejde ser jeg igen og igen, at når vi skaber ro i kroppen, støtter fordøjelsen, regulerer stress og arbejder med kroppens signaler frem for imod dem, så begynder stofskiftet at reagere. Ikke gennem hurtige løsninger, men gennem forståelse og respekt for kroppens intelligens.
Formålet med denne PDF er at give dig viden, overblik og tryghed. Ikke for at erstatte lægelig behandling, men for at vise, hvordan kost og livsstil kan være en afgørende del af vejen mod mere energi, bedre hormonbalance og en krop, der igen begynder at samarbejde.