​Lene Hansson Wellness Center

info@lenehansson.dk

Uddannelser inden for kost, hormoner og psyke. Ernæringskurser online

Kostvejledning, vitamintest og opskrifter samt E bøger

META-vejleder - en uddannelse inden for psykoterapi

En META-vejleder beskæftiger sig med årsagssammenhæng mellem kroppens biologiske adfærd, nuværende og tidligere symptomer. Er du for eksempel psykoterapeut eller beskæftiget inden for psykoterapi, der ønsker at udvide dit faglige kompetenceområde, kan du med fordel blive uddannet til META-vejleder på Lene Hansson Academy. Vi udbyder uddannelsen på Sjælland (København) og i Jylland (Silkeborg).

Som terapeut eller vejleder, er der ofte brug for at kigge på ”det hele menneske”, dvs. krop, kost og psyke, for at kunne komme i mål.

I samarbejde med kvalificerede terapeuter og vejledere, har Lene Hansson udarbejdet en 18 måneder lang uddannelse, der kommer hele vejen rundt om menneskets adfærd, psyke, krop, kost og livsstil. Denne uddannelse gør dig i stand til at arbejde i dybden med dig selv og/eller klienter, på en helhedsorienteret og holistisk facon.

På uddannelsen som META vejleder benytter vi følgende værktøjer:

  • Psykoterapi
  • Enneagram-træning
  • Kostvejledning
  • META-sundhed
  • Meridianlære
  • Klienthåndtering
  • Journalføring
  • Praktik med klient

Gennem disse værktøjer lærer du om kroppens, cellernes, psykens og sjælens behov. Vi har desuden fokus på den spirituelle del, der binder det hele sammen.

Du lærer at se hele billedet i forhold til kost. Vi afdækker det første måltids indflydelse på hele personlighedens udvikling, og hvad man også kan gøre, for at løse op og genskabe ro, balance og harmoni. Vi kigger på smertehistorien, som alle har gennemlevet i en eller anden grad, og hvordan den forplanter sig i alle kroppen celler.

At vi har en personlighed, kan være nyttigt for de fleste. For nogle kan det være en forhindring til at få et liv i balance, fordi ordet ”person – lighed”, netop fortæller, at vi har taget lighed fra en anden person, og dermed ”glemt” os selv. Hvordan kommer vi på sporet af os selv igen? Og hvordan bliver vi på den vej? Det vil du få svar på i løbet af uddannelsen som META vejleder.

Med psykoterapi, læren om Enneagrammet, kostvejledning samt bevidsthed om META-sundhed, får du de værktøjer, der går, at du kan se en sammenhæng, mellem kroppens ubalancer og psykens ubalancer. Når du kan se sammenhængen, kan du løse problemet.

Når du lærer om dit ubevidste, kan du blive mere bevidst og derfra skabe det nye og balancerede liv som du fortjener: Du omprogrammerer simpelthen dine cellers hukommelse.

I dit arbejde som vejleder, kan du hjælpe dig selv eller din klient med at opnå bevidsthed om det ubevidste. Det vil styrke din egen eller dine klienters voksne identitet og de valg af mad og livsstil der træffes.​

Se venligst vores næste gratis og uforpligtende info aften, hvor du kan høre mere om uddannelse til META vejleder, herunder.

Tilmelding og pris for META-vejleder uddannelse

29.900,- (depositum på 5000,- kr. ved tilmelding) og resten inden d. 1.2.2019.

Uddannelsen kan betales i 3 afdrag, nemlig et afdrag ved hver begyndelse af et modul. Dette aftales ved tilmelding.

Din tilmelding til META-vejleder uddannelsen træder i kraft, når din betaling, eller afdrag, er gennemført og du har fået en bekræftelse via mail. Du tilmelder dig via info@lenehansson.dk. Du får tilsendt kontonummer til indbetaling af uddannelsen, når betaling er aftalt.

Eksamen på uddannelsen til META-vejleder

Efter alle tre moduler afholdes der mini-eksamen (skriftlig og foregår hjemmefra), og den udvidede eksamen (mundtlig). Mini-eksamen koster 950,- kr. pr. stk. og 1750,- kr. for den afsluttende.

Gratis informationsaften

Du kan tilmelde dig en gratis aften, hvor Lene Hansson fortæller om indhold, program og datoer for de forskellige uddannelser. Infoaftenerne foregår løbende i København og i Silkeborg.

Fjernstudie på METAvejelderuddannelsen

Det er muligt at tage uddannelsen via fjernstudie. Inden du går i gang, skal du interviewes af Lene Hansson, for at fastslå dit faglige niveau. Fjernstudie foregår således: Opstart er samme dag som den almindelige uddannelse begynder (se de enkelte datoer for uddannelsesstart). Du er med på webinar "join.me", der er gratis for dig. Datoerne for dette er de samme, som når der undervises i Danmark.

Til sidst i uddannelsesforløbet er der et 12 ugers klientforløb, hvor du arbejder med din uddannelse, i forhold til en klient du finder og som har brug for vejledning. Dette aftales nærmere med Lene Hansson.

Eksamen

De skriftlige eksamener tages hjemmefra og den mundtlige kan tages i Danmark eller via SKYPE.

På ophold/ferie i Danmark

Hvis du er i Danmark, på ferie eller lignende, på datoer der passer til undervisningen, til et eller flere af modulerne, deltager du på disse moduler, hvis muligt.

Pris på fjernstudie

Prisen er den samme som den traditionelle uddannelse. Som ekstra bonus får du vores 6 ugers POWERKUR samt vores 6 ugers FODMAP kursus som onlineuddannelse. I 6 ugers POWERKUREN, er der en testdel, hvor du hver uge får tilsendt spørgsmål om ugens emne, som du skal besvare.

Få mere information om uddannelsen

Er du interesseret i at høre mere om uddannelsen til META-vejleder eller hormonterapeut, er du velkommen til at kontakte os på telefon 7025 8800 eller skrive til info@lenehansson.dk.

logo-bottom

Wellness Center

Åbningstider efter aftale. Aftaler kan laves på info@lenehansson.dk​

Nyhedsbrev - tilmeld dig og modtag gratis opskrfter!